Calciummangel: symptomer, tests, indtag, fødevarer

Calcium understøtter knoglestyrke, muskelkontraktion, nervetransmission og koagulation. To virkeligheder krydser hinanden: et utilstrækkeligt kostindtag (hyppigt) og hypocalcæmi (lavt calciumindhold i blodet), som sjældent kun skyldes indtaget, da calciumindholdet i blodet er nøje reguleret. I praksis leder man efter kliniske tegn, ser på indtaget, D-vitamin, PTH, og overvejer den langsigtede knoglesundhedsrisiko. Kvantitative referencer: anbefalede indtag (NIH ODS) og EFSA's referenceværdier.

Symptomer (lavt indtag → knoglesundhedsrisiko; hypocalcæmi)

Kramper, spasmer, paræstesier (hypocalcæmi); Chvosteks/Trousseaus tegn hvis markeret
Muskeltræthed, stivhed, smerter
Skøre negle, caries og tandproblemer
Svage knogler med risiko for osteoporose og frakturer på lang sigt ved kronisk lavt indtag
Risikofaktorer: meget lavt mejeriindtag, veganisme uden berigede fødevarer, malabsorption, postmenopause, teenagealder, lav D-vitamineksponering

For det kliniske billede og årsagerne til hypocalcæmi, se faktabladet hypocalcæmi (MSD, FR).

Forveksles ikke

Et normalt calciumindhold i blodet udelukker ikke et utilstrækkeligt kostindtag: PTH kompenserer via knoglevæv. Knoglesundhedsrisikoen forbliver mulig på trods af et calciumindhold "inden for normen".

Tests og referencer

Total calcium korrigeret for albumin eller ioniseret calcium: bekræfter hypocalcæmi (hvis til stede).
25-hydroxy-D-vitamin: et lavt niveau reducerer intestinal calciumabsorption.
PTH: forhøjet hvis sekundær hypocalcæmi pga. indtags-/D-vitaminunderskud, lav ved hypoparatyreoidisme.
Fosfor, kreatinin: udforskning af nyrefunktion/mineraler.
Knogletæthedsmåling (DXA): nyttig til vurdering af knoglesundhedsrisiko hvis risikofaktorer.

For fortolkning og begrænsninger af markører, se NIH ODS-faktabladet – Calcium.

Calciumrige fødevarer (og biotilgængelighed)

Mejeriprodukter (mælk, yoghurt, oste): højt indhold og gunstig biotilgængelighed
Fisk med spiselige ben (sardiner i dåse)
Calciumrigt mineralvand (f.eks. > 400 mg/L): nyttigt indtag uden laktose
Grønne grøntsager (grønkål, broccoli), mandler, sesamfrø (tahini), calciumpræcipiteret tofu
Berigede fødevarer (plantedrikke, morgenmadsprodukter)

Oxalater (spinat) og fytater (visse korn/bælgfrugter) kan reducere absorptionen. For præcist indhold, konsulter CIQUAL.

Doser og tolerance

Anbefalede indtag (voksne)

NIH ODS (RDA): 1.000 mg/dag (mænd 19–70, kvinder 19–50), 1.200 mg/dag (mænd ≥ 71, kvinder ≥ 51) — se detaljerede referencer.
EFSA (PRI): ~950 mg/dag hos voksne (referenceværdi), sammenfatning EFSA DRV.

Øvre grænse (UL)

UL: 2.500 mg/dag (voksne) i flere referencer; visse aldersgrupper har en UL på 2.000 mg/dag — se NIH ODS.
Risiko for nyresten: især med høje doser i kosttilskud hos prædisponerede personer.
Interaktioner: calcium kan reducere absorptionen af jern, zink, tetracykliner/fluorokinoloner — afstand mellem indtag (se ODS-interaktioner).

Praktisk råd

Tilstræb først kosten. Hvis nødvendigt, opdel kosttilskud (f.eks. 300–500 mg med måltider) for tolerance og absorption. Kombiner med tilstrækkeligt D-vitamin hvis niveauet er lavt.

FAQ

Fortæller calciumindholdet i blodet om jeg mangler calcium i kosten?
Ikke nødvendigvis. Calciumindholdet i blodet er reguleret. Man ser på indtag, D-vitamin, PTH, og knoglekonteksten.

Carbonat vs. citrat af calcium?
Citratet er bedre tolereret hos nogle og mindre afhængigt af mavesyren; carbonatet er mere koncentreret i elementært calcium. Vælg efter tolerance/måltider.

Kan mineralvand hjælpe?
Ja, calciumrigt vand tilfører 100–600 mg/L afhængigt af mærket — praktisk hvis laktosefri.

Hvem er mest i risiko?
Postmenopause, teenagere, diæter uden mejeriprodukter, malabsorption, lavt D-vitaminniveau.