Jod er uundværligt for skjoldbruskkirtlen til at producere T3/T4. Når indtaget falder vedvarende, forsøger kirtlen at kompensere… indtil struma opstår. Jodmangel er sjælden i Frankrig hos voksne, der bruger jodsalt, men kan forekomme med meget restriktive diæter, under graviditet hvis behovene ikke er dækket, eller ved overskud af tang med meget variabelt indhold, der ubalancerer status. For de kliniske grundlag, se sammenfatningen på fransk om jodmangel.
Symptomer (let underskud → hypotyreose)
- Træthed, nedsat tempo, kuldeintolerance
- Tør hud, hårtab, forstoppelse
- Moderat vægtøgning, bradykardi
- Struma (forstørrelse af skjoldbruskkirtelvolumen)
- Hos gravide: risiko for neuro-kognitiv udvikling hos fosteret ved ikke-korrigeret underskud
Disse tegn er ikke specifikke: de kræver en klinisk og biologisk evaluering. For et overblik, se den kliniske side jodmangel (MSD).
Ved hypotyreosesymptomer, struma eller graviditet uden jodsalt/regelmæssige havfødevarer, søg lægehjælp. Mangel skal bekræftes og behandles.
Tests og referencer
- TSH, fT4 (± fT3): første tilgang til skjoldbruskkirtelfunktion.
- Urin-jod: afspejler primært det nylige indtag. I praksis er spot urin-jod nyttig til befolkningsdiagnose, mindre for individet (stor variation). WHO/UNICEF/ICCIDD-guiden definerer befolkningstærskler (medianer af urin-jod) og understreger fortolkningen på gruppeniveau.
- Thyroglobulin (befolkningsbiomarkør), ultralyd (skjoldbruskkirtelvolumen): snarere i epidemiologi eller specifikke tilfælde.
Kort sagt: man ræsonnerer først klinisk + TSH/T4. Individuel urin-jod kan være informativ i en gentaget/standardiseret kontekst, men fortolkes med forsigtighed. Se også NIH ODS-faktabladet om jod for praktiske begrænsninger af doseringer og indtag-referencer.
Jodrige fødevarer (og variation)
- Fisk og skaldyr (torsk, kuller, muslinger)
- Mejeriprodukter (variation efter dyrehold og joderingsmetoder)
- Æg
- Jodsalt (tjek "joderet" på etiketten)
- Tang: meget variabelt indhold (nogle meget høje) → risiko for overskud ved regelmæssigt forbrug af kelp/tare.
For præcis sammenligning, støt dig til Ciqual-tabellen og NIH ODS-faktabladet, der giver størrelsesordener og forholdsregler (især for tang).
Tips: hvis du begrænser havfødevarer, hjælper regelmæssig brug af jodsalt i madlavning i stedet for standardsalt med at sikre indtaget.
Doser og tolerance
Anbefalede indtag
- Europa (EFSA): 150 µg/dag (voksen) i tilstrækkeligt indtag; 200 µg/dag ved graviditet/amning (se EFSA – Dietary Reference Values for iodine (2014)).
- Frankrig (ANSES): henviser til anbefalede ernæringsindtag og jodsalt som fødevareløftestang (se referencen for anbefalede indtag).
- USA (NIH): 150 µg/dag (voksen), 220 µg/dag (graviditet), 290 µg/dag (amning); detaljer i ODS-faktabladet.
Sikkerhedsgrænser / overskud
- UL (EFSA): 600 µg/dag (voksen); UL (US): 1.100 µg/dag — se EFSA 2014 og NIH ODS.
- Kronisk overskud: kan udløse skjoldbruskkirteldysfunktion (hypo/hyper) hos modtagelige personer, især med jodrige tang (kelp).
- Interaktioner: forsigtighed ved skjoldbruskkirtelbehandling (f.eks. levothyroxin) eller autoimmun sygdom. Tilpas med en sundhedsprofessionel.
Basér dig først på kost + jodsalt. Ved graviditet eller hvis kostindtaget er lavt, kan en moderat tilskud diskuteres med din sundhedsperson (respekter referencerne og undgå meget jodrige tang på lang sigt).
FAQ
Er havets salt naturligt joderet?
Ikke nødvendigvis. Det kræver et "joderet" salt (frivillig jodering); tjek etiketten.
Skal man dosere urin-jod for hver patient?
Ikke som rutine: spot urin-jod varierer meget. Man foretrækker klinisk + TSH/T4. Urin-jod er primært befolkningsmæssig (se WHO/UNICEF/ICCIDD).
Er tang en god jodkilde?
Ja, men meget variabel: nogle tang overskrider hurtigt UL. Brug dem sparsommeligt.
Hvem er mest i risiko?
Graviditet/amning, diæter meget fattige på havfødevarer, malabsorption eller flere eksklusioner, skjoldbruskkirtel-sygdomme (skal overvåges medicinsk).
